Del

Inspiration

Inspiration, usikkerhed og den kreative proces.

Inspirationen til mit arbejde opstår i kontakten med naturen og livet, og den kommer almindeligvis ikke som en åbenbaring. Den kræver indtryk, sansninger, bevægelse på flere planer, disciplin, og ikke mindst arbejde – ja måske opstår den først under arbejdet.

I det kunstneriske arbejde er tvivlen et grundvilkår, og i tilpas mængde gør den et udtryk stærkere. I tvivlen findes åbenheden og sårbarheden, og den er et vigtigt element i den skabende proces. I den kunstneriske proces er man nødt til blindt at stole på sin idé og lade den føre én hen hvor intuitionen, tilfældighederne, og erfaringerne vil. Man kan og skal ikke kontrollere hele arbejdet. Gør man det, bliver der ingen plads til mysteriet. Det er indimellem hårde vilkår at arbejde under, men der findes ingen lette genveje.

Undervejs forsøger jeg, at trøste mig med ordene fra min lærer på akademiet: “Som kunstner er usikkerhed et vilkår.. ikke et personligt nederlag”